Læsere, radiolyttere og TV-seere præsenteres dagligt for årsager til vold af mange slags – for eksempel at krige ikke er et tilfældigt sammenspil af uheldige omstændigheder, men skyldes en kæde af faktorer, hvoraf flertallet har rod i menneskelig svigt mod den ondskab i hverdagen, hvor omkostningerne efter to verdenskrige med kun 25 års mellemrum kostede henholdsvis 16 og 56 millioner mennesker livet, og som udover folkemord, efterlod en verden med et næsten uoverstigeligt had, nationer og mennesker imellem. Dette had og den herskende intolerance præger stadig vor hverdag, det forårsager nye krige, terror og folkemord og forhindrer opbygningen af en fredelig verden. Er man imod undertrykkelse og al slags umenneskeliggørelse, er en af flere forudsætninger, at den enkelte har holdninger og tør handle ud fra dem.
Uanset om de der påberåber sig at repræsentere demokratiet er offer for en vildfarelse eller bevidst udgiver et parlamentarisk system for at være det — som det er tilfældet i Danmark og den øvrige, vestlige verden — vil dødeligheden og overgrebene være mindre end i en hvilken som helst form for diktatur. Det bedste værn mod undertrykkelse og vold ligger i bestræbelserne på at skabe et sandt demokrati. Det skabes ikke af de professionelle politikere og deres partier, fordi hovedparten definerer begrebet demokrati ud fra partiideologiens ordbog.
Initiativtagerne til et demokrati må fremstå af de nære samfund, hvor man har tradition for solidaritet og loyalitet og at beslutninger ikke træffes hen over hovederne på nogen, sådan som det alt for ofte er praksis på Christiansborg og i amts-og kommunalbestyrelser. Nærdemokratiet kan af initiativtagere, der respekterer de nødvendige spilleregler, udvikle sig til at omfatte det store, fælles samfund ved ikke-vold og civil ulydighed, som vi kender fra de historiske eksempler som Gandhi, Martin Luther King og Nelson Mandela. Demokrati bliver ikke skabt af staten. Det er en kultur, en livsstil, der skal plejes hver dag — som et godt samliv.
Demokrati betyder lighed. Derfor er de sociale uligheder i samfundet, som der findes mange veldokumenterede eksempler på, en trussel mod demokratiet. Får de lov at bestå, vil det bremse en demokratisk udvikling. På samme måde med de økonomiske uligheder, der specielt grunder sig på spekulation i andres ejendomsret. Jordspekulationen, som forvrider samfundsøkonomien, medvirker til at skabe uligheder på boligområdet og i hele erhvervssektoren, og er derfor udemokratisk. Henry Georges samfundsøkonomiske filosofi har således altid været en ledetråd for en demokratisk udvikling.
Danmarks regering påtager sig kostbare, militære opgaver i udlandet, som ingen andre skandinaviske lande vil have noget med at gøre, og lader folk hjemme dø af kræft og andre sygdomme – for der kan jo ikke være penge til hele. Danske politikere tjener dødens sag i højere grad end livets. Det er et af flere beviser på, at landet ikke er demokratisk, for et demokrati tjener livets sag i alle dets afskygninger, det har førsteprioritet, og deltager ikke i meningsløse militære operationer, som landet ikke er blevet provokeret til ved angreb udefra.
