I del 5. århundrede e.v.t., skrev egypteren Horapollon fra Nilopolis (billedet) en afhandling om og gjorde udtrykkelig opmærksom på, at de IKKE er et talesprog, men en ren billedskrift med anvendelse af symboler. I indledningen til afhandlingen skriver Horapollon, at hieroglyfferne skal berette for menneskene om, hvordan de kan få solen til at hjælpe dem med at skaffe dem lys og varme. (Afhandlingen blev oversat til græsk af en vis Philip-pos allerede i antikken under titlen: Hieroglyphika. En moderne oversættelse til engelsk er foretaget af George Boas: The Hieroglyphies of horapollon, hes work.)

Efter det 17. århundrede, hvor en egentlig systematisk arkæologisk forskning iværksattes pa internationalt plan, bestræbte man sig på at få en forståelse ud af hieroglyfferne på basis af Horapollon, men resultaterne var groteske og fantasifulde og blottet for enhver meningsforståelse.

Fundet af rosetta-stenen i 1799 med dens 3-sproglige budskab måtte ganske naturligt få de arbejdende forskere dengang til at tro, at man nu havde en kode i hænde som ville åbne for hemmelighederne i de egyptiske tempelrelieffers inskriptioner, og det er forståeligt i dag, at en ihærdig og interesseret mand som franskmanden J. F. Champollion, med begærlighed greb denne tilsyneladende løsning af sproggåden, ikke mindst i betragtning af at han allerede som ll-årig pralede af og vædede om, at han løse hieroglyfgåden. (Også kileskriftoversætteren G. F. Grotefend væddede i 1802 med sin ven Fiorelli om, at han ville påtage sig at finde løsningen på de persiske skrifttegn, hvis han kunne få den nødvendige litteratur i hænde.)

Franskmanden J. F. Champollions tydning af hieroglyfferne blev i øvrigt anfægtet i 1960’erne af den danske fortidsforsker Frede Melhedegaard (foto) og hans svenske kollega Henry Kjellson. De ikke alene hævdede, at i hvert fald nogle af hieroglyfferne formidler tekniske oplysninger, men beviste det tillige ved at fremstille en maskine efter hieroglyfiske tegn, som fungerede ved hjælp af elektricitet. Bevismaterialet blev forelagt og godkendt af direktør dr. David Baird, indtil slutningen af 1970'erne leder af "National Museum of Science and Technology" i Ottawa

Hverken Champollion, Grotefend, eller andre forskere kunne dengang vide, at en ukendt faktor på deres tid: teknologi, i virkeligheden dominerer de forskellige tegnsprog, hvor Horapollon's afhandling omskrevet til vore dages teknologiske lingua vil formidle en viden om, at hieroglyfferne gennem sine symboler og billeder oplyser menneskeheden om mulighederne for at opbygge et moderne samfund baseret på solenergi.

På grundlag af fortidsforskningen og dens bevisbare resultater, er det muligt at konkludere, at samtlige klodens såkaldte kulturområder er genialt konstruerede og tilrettelagte stenbiblioteker, der med udgangspunkt i central-biblioteket i Egypten omhandler solenergiens medvirken til mekaniske husholdnings-og værktøjsformer ― belysning, opvarmning, kørsel, sejllads, flyvning, rumfart, kemiprocesser, læge-videnskab, og andre teknologiske hjælpemidler til at gøre mennesket egnet til et universelt tilhørsforhold.